8. hovedkreds har brætter, brikker og ure, som kan lånes til live-streaming af holdkampe, større turneringer m.m. Hovedkredsen har indgået en aftale med Helsingør Skakklub om opbevaring og udlån af materiellet.
Ønsker man at låne udstyret, kontakter man Helsingør senest to uger inden, det skal bruges. Og gerne før, da først til mølle-princippet gælder, hvis flere klubber ønsker at bruge udstyret samtidig.
Man afhenter udstyret hos Helsingør Skakklub tirsdag kl. 18.00 og afleverer det samme sted efter brug den følgende tirsdag kl. 18.00.